behandlingsområder -

urinvejssygdomme

behandlingsområder urinvejssygdomme

Urologi, der omhandler sygdomme i urinvejssystemet, har været et af vores hovedområder siden 1970’erne da en syntetisk variant af det hormon (vasopressin) der påvirker nyrernes produktion af urin blev lanceret. Produktet blev oprindeligt udviklet til behandling af diabetes insipidus, en sjælden sygdom, der er karakteriseret ved, at patienten pga. stor mangel på vasopressin, producerer store mængder af urin.

Siden er vores produkter indenfor dette område udviklet til at behandle flere og mere hyppige problemer som f.eks. sengevædning (dette kaldes enuresis på lægesprog) hos børn og til natlige vandladninger som forstyrrer nattesøvnen (dette kaldes nykturi på lægesprog) hos voksne.

Normalt produceres og udskilles det meste af urinen om dagen og mindre end en tredjedel (mindre end en femtedel hos de unge) af døgnurinen produceres om natten. Urinproduktionen reguleres af hormonet vasopressin, som kroppen normalt producerer i større mængder om natten, for at sikre at man kan sove uforstyrret i ca. 8 timer.

Børn kan nogle gange modne sent mht. deres evner til at nedregulere urinproduktionen om natten, og så produceres der så meget urin i sovetimerne, at blæren ikke kan rumme det hele. Ligeledes kan man med stigende alder blive mindre følsom overfor hormonet vasopressin, og derfor producere mere urin om natten end hvad blæren kan rumme, hvilket betyder, at man bliver nødt til at stå op en, to eller måske flere gange om natten for at tisse. Både for børn og voksne kan medicinsk behandling erstatte den manglende mængde af kroppens eget hormon (vasopressin). Dette betyder, at de natlige urinmængder mindskes, så man igen kan sove hele natten uden forstyrrelser.

Du kan finde mere information på følgende sider:

http://www.nattetisseri.dk/

http://www.kontinens.org/

Send Email Print